Fang Livet

Hverdag med overskud

Anne Nørgaard

”Lizzi Lifesaver”
For 4 år siden fik jeg en hjernerystelse og efterfølgende PCS – Postcommotionelt Syndrom. Mine gener har været mange, bl.a. synsforstyrrelser, hovedpine, ekstrem træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt med tiden depressive symptomer. Som mange andre med PCS har jeg måtte sande, er der ikke megen hjælp, råd og vejledning at hente i det offentlige system og som årene går, og man ikke får det markant bedre, bliver man modløs. Jeg har søgt viden hos Hjernerystelsesforeningen, som anbefaler øjentræning og Kranio Sakral terapi. Begge dele prøvede jeg inden for et år efter min ulykke, men det rykkede overhovedet ikke. I sommers blev mine symptomer værre under en barsel, og jeg tænkte, at nu ville jeg give både øjentræning og Kranio Sakral terapi en chance igen, da jeg kunne læse, at det har hjulpet mange andre. Jeg søgte på nettet efter en Kranio Sakral terapeut og blev fanget af ordlyden ”Fang livet”. For det er netop det, man ikke gør med PCS. Man overlever, men lever ikke.

Da jeg kom til Lizzi første gang, følte jeg mig øjeblikkeligt i trygge og kyndige hænder. Hendes tilgang til dine lidelser er på én gang både dybt faglig, men også meget menneskelig. Jeg glemmer aldrig den første behandling, den var virkelig en åbning til en ny og bedre tid for mig, både fysisk og psykisk. Lizzi har virkelig en fænomenal fornemmelse for din krop og hendes hænder kan bare mærke, hvor skoen trykker. Fra den dag har den fysiske gevinst været, at mit nervesystem er kommet mere og mere i ro, mine hovedpiner er mindre slemme og ikke så hyppige, jeg er ikke så træt mere og sover bedre. Jeg ved nu, at min nakke er mit svage punkt og bliver ikke så bange eller frustreret, hvis den driller og er skyld i hovedpine. Så ved jeg, at jeg skal tage det i opløbet. Ved siden af Kranio Sakral terapien går jeg til øjentræning igen et nyt sted samt fysioterapi for nakken, og det har vist sig at være en fantastisk kombination for mig.

Den psykiske gevinst har ligeledes været stor; ved at give mig selv lov til at slappe af der på Lizzis briks i det skønne lille hus i haven, tage imod den livgivende behandling og mærke min krops behov, i bund og grund egenomsorg. Jeg mærkede pludselig, at jeg havde kørt min krop alt for hårdt og ikke givet den, den nødvendige tid og behandling til at komme sig. Jeg fandt ud af, hvor meget de fysiske og psykiske symptomer hænger sammen, og at psyken også bliver bedre af et nervesystem i ro og af færre hovedpiner – på samme tid, som psyken selv kan være med til at forværre begge dele. En stor gevinst ved Kranio Sakral terapi har for mig været, at jeg lever mere i nuet og grubler meget mindre. Jeg kan huske, at jeg kom hjem til min kæreste efter den første behandling og sagde, at hvis der fandtes engle i virkeligheden, så var Lizzi én af dem. Jeg gemte hendes nummer i mine kontakter under navnet ”Lizzi Lifesaver”, for det er virkelig, hvad hun har været for mig.

Book tid i dag

Er du i tvivl om hvad Kranio Sakral terapi kan gøre for dig? Jeg er klar til en uforpligtende snak om dine udfordringer og hvad jeg kan hjælpe dig med.